“Jo bedre du bliver til at kommunikere med dig selv, jo nemmere bliver det at kommunikere med andre”

På kanten_kurser
Hvad tilbyder jeg?

Jeg tilbyder kortere eller længere kurser og workshops i kommunikation og coaching.
Min hovedtanke er individuelt tilpassede kurser, således at du og din virksomhed er med til at bestemme indholdet af kurset ud fra fælles inspiration. Herefter designer jeg kurset i detaljen, således at jeres mål bliver opfyldt. Jeg arbejder sammen med andre coaches og konsulenter, så større opgaver også kan varetages.

Sådan foregår det

Vi starter altid med en uforpligtende telefonsamtale, for derefter at afholde et møde på en times tid, hvor indhold og form bliver konkretiseret. Derefter sender jeg oplæg til endelig godkendelse.
Såfremt der ønskes skriftligt materiale kan det også lade sig gøre.

Til hvem

Til de virksomheder, som ønsker at blive bedre til coaching og kommunikation og som prioriterer den gode og anerkendende dialog i dagligdagen. Kommunikation og coaching er en samling brugbare værktøjer, der er utrolig anvendelige, hvor mennesker er sammen. Det er vigtigt at lære om de mekanismer, som giver et godt mentalt klima. Jeg betragter kommunikation og coaching som værktøjer, der er ligeså naturlige at bruge som kniv og gaffel. Har du et godt udvalg i din værktøjskasse, er det nemmere at vælge netop det redskab, som giver det bedste resultat i den givne situation.

Eksempler på kurser

  • Coaching i hverdagen – daglige værktøjer til holdbar dialog.
  • Drop din indre dommer – tager selvkritikken livet af dig?
  • Patientkommunikation – hjælp til bedre dialog og bedre forståelse.
  • Kommunikation i hverdagen – hvad er det vigtigste at kunne?
  • Ud af flinkeskolen – siger du ja, hvor du egentlig skulle sige nej?
  • Den anerkendende dialog som værktøj.
  • Hvordan stiller jeg gode spørgsmål?

Disse titler er fremkommet ved en tæt dialog og har derfor taget sit udgangspunkt i det individuelle behov for virksomheden. Sammen finder vi Jeres behov.